
| Medlemsblad |
Materiale til Orientalsk DanseUnions medlemsblad Artikler: Orientalsk DanseUnion ser med glæde på, at du indsender artikler, anmeldelser, tegninger, digte eller andet, som du gerne vil dele med de andre medlemmer. Hensigten er at skabe et blad, der kan have bred almen interesse, og som indeholder artikler om alt, der kan have interesse for en orientalsk danser.
Har du et tip om et kommende arrangement, som du mener vil være af interesse for bladet? Så hører vi gerne fra dig, og så vil bladudvalget prøve selv at skrive eller sætte en på sagen. Artikler kan indsendes til redaktionens e-mail: oduredaktionen@gmail.com. Du vil altid i løbet af få dage modtage en bekræftende mail, der sikrer, at du ved, at din mail er nået sikkert frem (i ferieperioder kan der naturligvis gå lidt længere tid, inden du får en mail retur). Underviserlisten: Det er gratis for medlemmer at stå på underviserlisten i bladet og på hjemmesiden. Ønsker du at komme på underviserlisten, skal du blot sende en e-mail til oduredaktionen@gmail.com eller et postkort (se adresse nederst) indeholdende relevante oplysninger inkl., hvor du geografisk ønsker at stå opført. Bemærk at tilmelding til underviserlisten bortfalder ved manglende kontingentindbetaling senest d. 31. januar. Kalenderen: Ønsker du at få et arrangement i bladets/hjemmesidens kalender? Så skal du ligeledes sende oplysninger om arrangementet til redaktionen (se adresse nederst). Som medlem er dette naturligvis også gratis for dig. Vi modtager også gerne tips om arrangementer, der kunne være interessante for andre dansere. Vi gør opmærksom på: At redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte artikler og afvise artikler, såfremt vi mener, at de kan virke anstødende på nogen måde. Aftryk og gengivelse af artikler samt fotos fra ODUs medlemsblad og hjemmeside må kun ske efter skriftlig godkendelse fra redaktionen. Sender du fotos, så sørg venligst for en tilladelse fra fotografen og fra de personer, der optræder på de fotos, du sender. Husk at oplyse fotografens navn og en evt. billedtekst, når du sender fotos. Fotos bedes vedhæftet i mailen og skal leveres i så høj opløsning som muligt. Bemærk at billeder indsat i f.eks. Word ikke kan bruges. Udvælg og send de bedste fotos - send hellere 1 godt end 5 dårlige. Deadlines: Orientalsk DanseUnions medlemsblad udkommer 4 gange årligt. Medlemsbladet har deadline den 1. februar, den 1. maj den 1. august samt den 1. november. Bladet udkommer den efterfølgende måned og fremsendes til alle medlemmer. Medlemsbladet sælges i løssalg til 50,- kr. pr. blad (+ evt. porto 18,- kr.). Ønsker du at købe tidligere udgivne blade, kan du henvende dig til redaktionen på e-mail oduredaktionen@gmail.com eller på nedenstående adresse. Annoncering i medlemsbladet: Det er også muligt at annoncere i Orientalsk DanseUnions medlemsblad. Som medlem opnår du naturligvis rabat i forhold til ikke-medlemmer, når du annoncerer. Annoncepriser til bladet: På Dansk - In English Send din artikel, arrangementsoplysninger, digt, anmeldelse, annonce m.v. til e-mail: oduredaktionen@gmail.com
![]() |